Om Spis & Løb

Jeg hedder Mikkel. Det er mig der skriver her på Spis&Løb.

Jeg har en aktiv familie. Min hustru løber en smule og cykler utroligt meget. Også i dårligt vejr. Min datter er efter en del søgen faldet over orienteringsløb, og min søn drømmer om en stor karriere i fodbold.

Jeg begyndte at løbe i 2013 og blev hurtigt bidt af det. Året efter løb jeg mit første marathon, og har siden klassificeret mig selv som løber. I efteråret 2016 løb jeg ind i en heftig skade der satte min form langt tilbage, gav mig stress og gjorde mig depressiv.

For tiden klassificerer jeg mig som løber på vej tilbage fra skade.

Om man bliver hvad man spiser ved jeg ikke. Men, hvad du spiser har i hvert fald betydning for hvor meget du kan forlange af din krop. Jeg har endnu ikke fundet den fulde sandhed om hvad en løber bør spise, så jeg føler mig frem med mig selv som forsøgskanin.

I øjeblikket henter jeg det meste af min kulinariske inspiration fra Paleomiljøet, men kan nogen overbevise mig om at jeg bør gå en anden vej i jagten på store præstationer er jeg altid åben.

Løbere elsker at fortælle om egne præstationer. Jeg er ingen undtagelse, så her følger mine personlige rekorder:

5 km. – 18:39. (Juli 2014)

10 km. – 35:13. (Marts 2016)

Halvmarathon – 1:20:50. (September 2015)

Marathon – 2:58:46. (Oktober 2015)

Har du kommentarer, gode ideer eller spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig på Mikkel@spisogloeb.dk

A post shared by Mikkel Haugaard (@mikhau) on

Del: