Et langt svar

Det er ved at være temmelig længe siden. Jeg tror, at det var helt tilbage i det tidlige efterår 2017, og jeg var i gang med at spilde endnu en lille bid af mit liv med at scrolle igennem mit facebookfeed. I en af de løberelaterede grupper jeg er med i havde en yngre kvinde stillet et spørgsmål:

”Hvad er den flotteste præstation? At gennemføre et marathon eller at løbe 5 km på under 20 min.?”

Min første indskydelse var et hurtigt svar. En ikke underbygget holdning. Jeg fik heldigvis besindet mig, for jeg synes egentlig at den slags svar er irriterende. Svar ordentligt eller lad være med at svare. Om jeg så altid lever, som jeg prædiker, må andre vurdere.

Min næste indskydelse var, at det i virkeligheden var et rigtigt dårligt spørgsmål, som slet ikke fortjente et svar. For er det overhovedet rimeligt at sammenligne de to præstationer? Jeg lukkede min browser, og besluttede ikke at tænke mere over det. Og siden har jeg så tænkt en hel del over det, og her er mit lange svar, til dig der spurgte.

Det gode ved det her svar er, at det giver mig anledning til pral. Jeg har nemlig gjort begge dele, flere gange. Det fortaber sig i tågerne, hvornår jeg første gang kom under 20 min. på 5 km. Det jeg husker bedst, er faktisk en træningstur, hvor jeg forsøgsvis trykkede pedalen i bund og løb én km. på 3:59. Jeg var helt færdig og ganske sikker på, at det ville jeg aldrig kunne gøre fem gange i træk.

Jeg var helt sikkert både glad og stolt den dag, det lykkedes at gøre det fem gange i træk, men siden da har jeg gjort det ganske mange gange. I perioder med god form, har det været en rutinemæssig del af tempotræning at løbe under 20 minutter, og det var ikke længere en særlig præstation, jeg var stolt af. Det var ”bare” noget jeg gjorde som en lille del af at nå et andet mål.

I skrivende stund har jeg gennemført et marathon tre gange. Jeg debuterede med en tid på 3:23:etellerandet. Jeg var stadig ret grøn løber, og det var første gang, jeg havde trænet målrettet mod et mål. En rigtig god debut, som jeg stadig er meget glad ved.

Mit andet marathon blev først løbet to år efter.  Min bror og jeg havde besluttet os for at prøve at komme under tre timer. Jeg brugte det meste af et år på at opbygge den krævede hurtighed og udholdenhed, og var selvsagt både stolt og glad, da jeg kom i mål med tiden 2:58:46.

Mit tredje marathon er jeg ikke specielt stolt over. Ikke fordi det på nogen måde var en pinlig affære. Det kom sig af, at det var ved at være længe siden, min føromtalte bror og jeg havde været ude på en længere træningstur sammen. Det havde vi ofte været i vores forsøg på at komme under tre timer, og vi savnede det, og i stedet for bare at løbe en tur, meldte vi os til et lokalt cannonball-marathon.

Det tog os tre og en halv time at komme igennem, og vi hyggede os morderligt undervejs, men om det var flot? Næ, ikke specielt. Vi kunne jo sagtens og selvom fødderne selvfølgeligt var ømme efterfølgende, havde vi jo ikke lagt os specielt i selen.

Så, hvad er den flotteste præstation? At gennemføre et marathon eller at løbe 5 km på under 20 min.? Jeg ved det ikke. Er noget flot, hvis du ikke har gjort dig umage? Og omvendt er det så ikke flot, hvis du har levet op til dit fulde potentiale? Det er i hvert fald de løb, jeg husker bedst og er gladest for, dem hvor jeg måske ydede en lille bitte smule mere, end jeg egentligt kunne.

Det er jo ikke noget rigtigt svar, så her kommer min hustrus svar, da jeg spurgte hende, hvad hun tænkte: ”Hvis jeg virkeligt ville det, og besluttede mig for at løbe et marathon, så skulle jeg nok komme i mål med det. Fem kilometer under 20 min. Det kommer jeg aldrig til.”

Del: