Jeg løber fra arbejdet

Jeg har løbet som transport til og fra arbejde i et par år. Hver dag, næsten, og i hvert fald uanset vejret.

At løbe i virkeligt dårligt vejr, især tidligt om morgenen, kan i den grad booste din følelse af, at være barskere end alle de andre. Du kan selvfølgelig ikke rigtig bruge den til noget den følelse. Men den er meget rar. At være en barsk fyr.

Men det var nu ikke derfor, at jeg begyndte at løbe som transport dengang i 2013. Dengang var jeg en ganske uerfaren løber. Jeg havde løbet et års tid. Mest på hyggeplan og ikke særligt målrettet. Men nu havde jeg, i en stemning af kådhed, annonceret overfor familie og venner, at jeg ville løbe Marathon i København.

Jeg kunne godt fornemme at min hustru blev en anelse anspændt, når jeg mumlede om, hvor mange kilometer jeg skulle løbe om ugen for at blive klar til start.

Jeg kan ikke længere huske, hvor ideen kom fra, men i hvert fald blev løsningen transportløb. På daværende tidspunkt havde jeg lige omkring fire kilometer til arbejde. Det tager selvfølgelig længere tid at løbe fire kilometer end det tager at cykle. Men hvis man vejer det op mod først at skulle cykle hjem, for derefter at skulle tage sig sammen til at finde løbeskoene frem, tage dem på og komme ud af døren, og så løbe de fire kilometer. Ja, så er det jo nærmest en gratis omgang.

Det kom gradvist. De første uger løb jeg bare hjem fra arbejde et par gange om ugen. Derefter løb jeg både ud og hjem et par gange om ugen, og til sidst var det bare måden jeg transporterede mig til og fra arbejde på.

Ny arbejdsplads gav flere kilometer, men stadig var det helt overskueligt at transportere mig i løbesko. Faktisk var det største problem at overbevise mine nye kollegaer om, at jeg ikke var fuldstændig sindssyg, men bare godt kunnen lide at løbe. Hver eneste tidlige morgen, også i regnvejr.

Fem måneder med skade, og så er det helt forfra. Løber fra arbejdet et par gange om ugen, men det er ikke rutine. Det er nu noget jeg skal planlægge, ellers får jeg det ikke gjort. Jeg glæder mig til det bliver rutine igen. Men det er ret cool igen at kunne jogge afsted på de velkendte veje med min rygsæk på.

En barsk fyr under genopbygning.

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *